| |
Mikkels løbe sider
Velkommen til min løbeverden, her kan du se mere om hvor og hvordan jeg sveder.... Jeg blev i slutningen af 2007 bidt af en gal løbebacille.
Jeg dokumenterer alle mine ture ret grundigt, og lægger dem ud til offentligt skue. Du kan se samtlige mine løbeture i min tracktime.dk profil.
Se tider, puls, og GPS tracks fra mine løbeture med mit Garmin Forerunner 405
Personlige rekorder (PR)
- 42,195 km: 3:48:32, Copenhagen Marathon 2009
- 21,1 km: 1:39:44, Sædding Centrets Halvmaraton 2009
Galleri over officielle løb
|
|
Esbjerg City Half 2025 [2 pictures]
|
|
2025-10-05, 21.1km@1:56:47 (5:32 min/km)
Esbjerg City Half 2025, halvmaraton
Artikel fra JydskeVestkysten
Mikkel, PDF diplom
bare fødder, 3/4 tights, Hummel tshirt, Salomon, windbreaker, jw cap. Årtiets første officielle motionslø.
Start kl. 11 i stormen Amys eftervirkninger, med blæst og regn og kulde. Virkelig hård tur på stranden af strandvejen, og nas i akillessenerne omkring halvvejs. Men trak den hjem med lidt ændret løbestil og publikunsmotivation. Koldt bagefter, mor hentede og kørte hjem.
|
|
|
|
Skjern Bank Loebet 2012 [2 pictures]
|
|
2012-04-15, 3km@25:08 (8:22 min/km)
Skjern Bank Løbet 2012, 3 km familieløb
Billeder fra motionsbilleder.dk
GPS track på Endomondo
Mikkel, PDF diplom
Malou, PDF diplom
Årets første motionsløb med officiel tidsregistrering (med Bibchip i startnummeret, smart!), og første gang jeg er officielt ude af skabet med bare fødder. Ville have løbet en halvmaraton, men den største tøs viste for første gang interesse i selv at komme med ud, da hun hørte vi skulle afsted. Det skulle hun ikke sige to gange, så den tog jeg hende op på, med en tur rundt på familieruten. Hun var rigtig god og løb næsten hele vejen, og faderen synes det var enormt hyggeligt. Godt og overskueligt arrangement, med god forplejning og virkelig god stemning efter løbet, mødte jo flere af jer ;). Fik masser af opmærksomhed på de bare fødder, og nogle gode snakke med interesserede løbere.
|
|
|
|
|
|
Vestkystloebet 2011 [20 pictures]
|
|
2010-06-05, 9.2km@41:43 (4:32 min/km)
Vestkystløbet 2011
Kunne i dag fejre 3 års jubilæum siden mit første officielle motionsløb som var Vestkystløbet 2008. På de få år har løberiet, sammen med en del andre ting, fuldstændigt væltet mit syn på min krop, mit liv og det at være menneske. Det er en god fornemmelse at se tilbage på, men også lidt skræmmende, for hvor skal jeg så tro jeg befinder mig efter de næste 3 år?
Løbet blev startet lige så hektisk som det plejer, ud at aflevere børn, spise for meget morgenmad, komme lidt for sent til startområdet og forsøge at indstille sig mentalt på at skulle løbe i det tilgængelige minut i startblokken. Løb mit eget løb fra starten i år, det var hamrende varmt, og jeg kunne mærke det 3 dage gamle Kalkmineløb i benene, så jeg sparede lidt på kræfterne for at have til hele turen. Det var en god disposition, idet der føltes rigtig langt til vanddepotet i år, men det gav et kærkomment pift at blive kølet ned med at par kopper vand i håret, og halsen. Havde mere overskud til at fokusere på tiden og presse på det sidste. Tangerede nærmest min tid fra sidste år, 16 s langsommere, hvilket er meget tilfredsstillende omstændighederne taget i betragtning.
Kan mærke at jeg får mere motivation til at give træningen en spand kul og kæmpe for at blive endnu hurtigere, men har også tanker om at skulle prøve kræfter med lange ture (ultra distancer). Men nu må vi se om det ændrer noget når jeg kan løbe længere barfodsture, det er min prioritet lige nu at træne fødderne op til.
Ungerne og forældrene gik den korte rute, og da vi havde fundet hinanden efter løbet sluttede vi os til ved Compu-Game grillen og der blev hygget med kollegaerne.
Billeder fra motionsbilleder.dk
GPS track fra Garmin Connect
PDF diplom
|
|
|
|
Kalkmineloeb 2011 [3 pictures]
|
|
2011-06-02, 21.1km@1:56:04 (5:30 min/km)
Kalkimeløb 2011
Helt speciel oplevelse at løbe i Mønsted og Daugbjerg kalkgruber og området omkring. Meget varieret rute, med både skovtrail, landevej, grusstier og sløjferne i gruberne. Der var noget mere højdeforskel end man som Esbjergenser er vant til, men dog ikke så slemt dom frygtet. Det værste var dog temperaturforskellen fra 8 grader i minerne og ud i det gode sommervejr, som nærmest ramte som en mur. Fik først ordentlig styr på løbet igen da jeg fik hjernen kølet med et koldt styrtebad ved et vanddepot. Kørte pose running nogenlunde konsekvent de første 10 km, hvorefter det blev lidt sværere at fokusere på at holde stilen. Ikke nogle løbemæssige problemer, skovtrailen og overvægten af naturunderlag passede mig perfekt. Jeg godt kunne mærke at jeg ikke har fået for meget søvn de sidste nætter, men det lykkedes at hænge i til en ok tid, ifht. rutens strabadser. Fik en placering som nr. 62, kun 22 min efter vinderen. Uret spassede i startfeltet, tændte og slukkede GPSen 3 gange uden at få signal, men det kom i gang omkring 1 km efter start.
GPS track fra Garmin Connect
PDF diplom
|
|
|
|
|
|
Vestkystloebet 2010 [3 pictures]
|
|
2010-06-13, 9.2km@41:25 (4:31 min/km)
Vestkystløbet 2010
Motivationen og fokus var ikke den største op til løbet, efter en lidt fortumlet weekend ude af rutinen på andre punkter. Morgenen med børneoverdragelse til mine forældre blev alt for hektisk, så var bare ikke opsat...
Formåede dog at komme til start og fik mig placeret i første startgruppe. Vejret var ret blæsende, men der var dog god læ i Vognsbølparken. Fokus kom hurtigt, mens motivationen og determinismen svingede lidt undervejs.
Havde for første gang bøvl med mine snørrebånd, som lige kostede en genbinding ved væskedepotet. Det blev hurtigt varmt (lærer man det nogensinde?) ude på ruten, så var glad for jeg havde overtalt den flinke Telesikrings mand til at få opbevaret min langærmede i værdigenstande (det er en dyr Craft!). Lod mig rive lidt med af startiveren i feltet, men fandt min egen rytme og kørte den hjem nogenlunde stabilt. Kunne endda finde energi til en ok slutspurt ;) Tiden blev 2:07 langsommere end sidste år, men helt acceptabelt i lyset af træningsindsatsen. |
|
|
|
Lillebaelt Halvmarathon 2010 [5 pictures]
|
|
2010-05-08, 21.0975km@1:42:53 (4:53 min/km) (pdf diplom)
Så blev det endelig tid for årets første officielle motionsløb! Lillebælt Halvmarathon med at par ture henover den gamle lillebæltsbro, og et par sløjfer på både den fynske og den jydsk side.
Det var rigtig hyggeligt at besøge de afslappede fynboer, som også havde knaldet et godt arrangerement sammen, og ruten bød på et flot og afvekslende løb.
Vores lille trup fra arbejde var faldet lidt fra hinanden, så var alene afsted i DSB fut-tog på Orange billet. Det skar lidt ned på motivationen, så var ikke helt så tændt inden løbet, især ikke efter den kolde, kolde ventetid inden start. Heldigvis holdt det våde sig i skyerne, bortset fra lidt smådrypperi.
Havde ikke fået hvilet optimalt (sigh...) op til løbsdagen, men efter at være blevet godt varm ude på ruten, var der ikke de store problemer rent form og motivationsmæssigt. Følte mig lidt knækket omkring de 14 km, men kom hurtigt på igen, efter at have nedsat pace en periode. Jeg kom ind godt 3 minutter efter min PR fra sidste års Sædding Centrets Halvmaraton i 1:42:53 (og det endda på en mere kuperet rute), så jeg er ganske godt tilfreds (inklusiv vestjydsk beskedenhed, er faktisk henrykt!), alt taget i betragtning.
Læs blog her |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gallery generated by SPGM |
|
|