SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
[Danish] Micro:bit driftstemperatur
Dec 2nd, 2020 by miki

Endnu en, af de heldigvis mere sjældne, forvildelser ind på Facebook, som førte til en tur omkring Micro:bit-platformen, og nogle detaljer omkring dens hardware og manglende specifikationer. Spørgsmål:
Et lidt underligt spørgsmål måske, men er der nogen der har gjort sig erfaringer med Micro:bit i frostvejr – Er den stabil, og kan den starte op i f.eks. -20 grader ? Jeg har googlet – men søgeresultatet på de relevante søgning er temmelig forurenet af at der jo er en indbygget temperatursensor…
Svar:
Ja, det ser da lidt underligt ud. Der er ikke opgivet nogen driftstemperatur (“oprarating temperature”) eller for så vidt opbevaringstemperatur (“storage temperature”) i specifikationerne for hverken V1.5 (https://tech.microbit.org/hardware/1-5-revision/) eller V2 (https://tech.microbit.org/hardware/). En søgning i dokumentationens git-arkiv bekræfter at der kun nævnes noget om temperaturer når den indbyggede sensor i nRF-SoC’en omtales (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=temperature+&type=). Ligeledes bruges ordet “operating” kun om spænding, strøm og system (=OS) (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=operating&type=). Så den oplysning er Micro:bit Foundation åbenbart ikke særligt vilde med at dele, hvilket tyder på at det ikke har været en prioritet under design og produktion (hvilket er forståeligt nok for et ikke-industrielt stykke undervisningsmateriale). Så du skal nok under alle omstændigheder ikke forvente en konsistent oplevelse. Hvis man skulle give et kvalificeret bud, kunne man kigger på hovedkomponenternes specificerede driftstemperaturer, hvilket i hvert fald siger noget om de øvre og nedre grænser, men komponenternes komplekse interaktioner med hinanden (mekanisk, termisk, elektrisk) i det færdige produkt har selvfølgelig betydning for de endelige grænser. V1.5: V2: Det giver da et fingerpeg, god fornøjelse med fryseren ;).
[Danish] S&S: Android-x86 og Chromebook
Jun 8th, 2019 by miki

Lidt flere dråber i Spørgsmål&Svar-kategorien fra Facebook.

Når jeg endelig forvilder mig derind, og går på opdagelse i de tekniske grupper, ender det ofte med at får jeg skrevet en fristil i forsøget på at hjælpe.

Denne gang en snak om Android på “PC”, og basale digitale processeringsbehov for den almindelige dansker.

Spørgsmål

Stillet i gruppen “Danske Android Brugere “:

Er der nogen som ved, om man kan få en pc med Android system?

Svar

Mit svar:

Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”).

Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation).

Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse.

“Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen.

Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder.

Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt.

God jagt :).

[Danish] S&S: Brug GUI-programmer på tværs af brugere og maskiner (kommander X-vinduer med DISPLAY)
Jan 12th, 2016 by miki

Fra en tråd i Facebook-gruppen “Linux for begyndere“.

Edit 2020-02-20: Som min erfaring heldigvis bød mig at handle efter skal man ikke stole på at universet er statisk, så status i dag er at ovennævnte gruppe og tråden med diskussionen, inklusiv mit svar, er fordampet fra Facebook, og jeg kan ikke finde nogle indikationer på hvad der er sket med den ellers ret aktive gruppe.

Spørgsmål

Hvordan bliver man root bruger i linux mint ?? i grafisk brugerflade ??

Svar

For fremtidig reference:
Hvis man ønsker at køre en X-klient (et vilkårligt grafisk/GUI program) som root-brugeren, men vise dets vinduer på en X-server (typisk dit desktop environment/DE, som f.eks Gnome/KDE/Unity/lxde/xfce m.f.) der eksekveres af en ikke-privilegeret bruger kan man gøre som følger:

1) som X-server-brugeren kør kommandoen ‘xhost +’ i en grafisk konsol/terminal. Dette tillader at alle brugere og maskiner må vise vinduer på X-serveren (ja, X er en netværksprotokol). Tilladelsen bevares indtil X-serveren genstartes, eller den trækkes tilbage med ‘xhost -‘.

2) som root (su/sudo) eksekver det ønskede GUI-program, med specifikation af hvilken X-server og hvilket display dets vinduer ønskes vist på i DISPLAY environment-variablen (ja, det er muligt at køre flere separate X-servere/displays på samme maskine).
Simpleste form med visning på display 0 på den lokale maskine vil være (med xterm-konsollen som eksempel) ‘DISPLAY=:0 xterm’. Vil man vise vinduet på en anden maskines X-server skal IP-adressen blot angives før ‘:’, som f.eks.: ‘DISPLAY=192.168.1.10:0 xterm’ (det er stadig en xterm der afvikles på den lokale maskine, vinduet vises blot på en ekstern X-server (ja, det kan være farligt, pas på).

Bemærk at man med sudo skal passe på at sætte env-vars i den rigtige shell. F.eks. vil sudo direkte foran ovenstående ikke virke da sudo afskærmer env af sikkerhedsgrunde. I stedet vil man kunne benytte følgende trick: sudo bash -c ‘DISPLAY=:0 xterm’ (enkelt citationstegn til -c er vigtigt).

[Danish] S&S: brug hele SD-kortet (udvidelse af Linux/ext-filsystem)
Sep 10th, 2015 by miki

Nedenfor et spørgsmål jeg kastede mig ud i at svare på i “Linux for Begyndere“-gruppen på Facebook, se den originale tråd.

For fremtiden vil jeg forsøge at samle et sammenkog af den hjælp og vejledning jeg yder på dansk i diverse roller i Spørgsmål & Svar-kategorien her på bloggen. Forhåbentlig vil andre kunne bruge det til noget, og i det mindste vil jeg selv kunne bruge det som reference ;).

Edit 2020-02-20: Som min erfaring heldigvis bød mig at handle efter skal man ikke stole på at universet er statisk, så status i dag er at ovennævnte gruppe og tråden med diskussionen, inklusiv mit svar, er fordampet fra Facebook, og jeg kan ikke finde nogle indikationer på hvad der er sket med den ellers ret aktive gruppe.

Spørgsmål

Har installeret Debian 8 på min UDOO.  Kan nogen fortælle mig, hvorledes jeg udvider filsystem, til hele SD-kortet?

Svar

Uden at jeg kender UDOO nærmere, så er der uanset distribution og arkitektur to trin i processen at udvide en ext{2,3,4}- partition.

Uagtet hvad forskellige guides siger, kan dette i dag gøres live/online/realtime, dvs. uden at skulle umount-e filsystemet:
  1. Udvid pågældende partition i partitionstabellen for block-devicet hvor den ligger, dette kræver selvsagt at der er fysisk plads på disken lige efter den eksisterende. Med “fdisk /dev/<blockdevice>” på kommandolinjen indbærer det konkret at ‘d’-elete partitionen, og derefter lave en ‘n’-ew. Det vigtige er at start-sektoren på den nye partition er identisk med den gamle. Ændringer kan kontrolleres på ethvert tidspunkt ved at ‘p’-rinte partitionslayout. Laver man fejl kan man altid ‘q’-uitte og starte fdisk igen, det nye layout bliver først skrevet til disken når man er tilfreds og ‘w’-riter til disken. Kør herefter ‘partprobe’ (eller genstart), for at opdatere kernens partitionstabel-datastrukturer, ellers vil kun det gamle layout være synligt for applikationer.
  2. Udvid filsystemet på pågældende partition med “resize2fs /dev/<partition>”. Angiver du ikke nogen filsystemstørrelse vil filsystemet udvides til at udfylde hele partitionens størrelse som angivet i partitionslayoutet, hvilket som oftest er det man ønsker.
Typiske værdier for <blockdevice> er “sdb”, “hdb” eller “mmcblk0” afhængig af hvilket interface disken er tilsluttet (sata, pata, usb).
Typiske værdier for <partition> er tilsvarende “sdb2”, “hdb2” eller “mmcblk0p2”.
Backup af vigtig data og ekstrem omhyggelighed ved valg af enheder er “en god ting”(TM) når man roder på dette niveau.
»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© 2023 Mikkel Kirkgaard Nielsen, contents CC BY-SA 4.0